Information om veterantræf 2023

Vores målsætning med træffet er at lave et hyggeligt træf både for udstillere og publikum.

Vi giver gratis kaffe og rundstykker til alle fremmødte udstillere og desuden får man en rabatkupon på 50,- kr. der giver rabat på 8 restauranter og spisesteder i Hirtshals. Inden træffet slutter kl. 14.30 giver vi naturligvis kaffe og kage til alle udstillere. Vi har også sørget for levende musik, så der er alle muligheder for en rigtig hyggelig dag.

Vi har høje ambitioner, så vi forventer mindst 250 udstillede køretøjer og at træffet besøges af mindst 2000 publikummer.

 

Eneste krav for at deltage er at dit køretøj er over 25 år gammel.

 

Hvis du tilmelder dig træffet forventer vi at du er der under hele træffet, da vi af hensyn til publikum ikke kan have køretøjer på vej ind eller ud under træffet. Hvis du gerne vil deltage alligevel, men ikke kan være der hele dagen, så sig til. Så finder vi en placering yderst i gadebilledet, så du kan komme væk.

Lørdag

12. august 2023
  • Ankomst for køretøjer. Der serveres kaffe og rundstykker v/Jyske Bank.09:00 - 10:00
  • Mulighed for spisning på byens restauranter.12:00 - 13:00
  • Der serveres kaffe og kage til deltagerne.14:00
  • Træffet slutter.14:30