Velkommen til Hirtshals Veterantræf lørdag d. 10. august 2024

Det er 5. gang vi laver et sådant arrangement, og vi forventer at langt over 350 køretøjer vil deltage i træffet. Så vi er altså godt igang med at skabe en tradition for et af de største træf i Nordjylland.

Der bliver masser af plads til udstillerne i vores 300 meter lange gågade, i Hjørringgade, på P-pladsen i Vestergade og på den store plads ved havnen: "Den Grønne Plads". I år udvider vi med et areal på havnen, nedenfor trappen. Her bliver der udstilling af nogle specialkøretøjer, som vi senere kommer med yderligere info omkring. Som noget helt nyt bliver der også udstilling af "fremtidens bil" hvor 4 bilforhanlere udstillere deres bud på en bil til 2024, som naturligvis er elektrisk.

Vi lægger stor vægt på, at der er bredde i de fremviste køretøjer, så der er noget for enhver interesse. Derfor finder du både biler, lastbiler, motorcykler, knallerter, traktorer og landbrugsmaskiner på træffet.

Arrangør af træffet er Hirtshals Handel og Erhverv der som navnet siger er en handelsstands- og erhvervsforening. Træffet laves i samarbejde med Hirtshals Turisme.

Formålet med træffet er, at deltagerne skal have en hyggelig dag sammen med ligesindede, og at publikum skal få nogle gode oplevelser når de ser på de gamle køretøjer.

Vi deler ikke som sådan køretøjerne op i områder på pladsen. Men vi sørger for at man  kommer til at holde ved køretøjer i nogenlunde samme kategori, som f.eks. amerikaner biler, MG, Volvo mm. Knallerter og motorcykler får deres helt eget område i "Bikers Corner"

 

Når du ankommer til træffet får du en kuvert med masser af information. Flere butikker har lagt gode tilbud i kuverten specielt til dig der kommer med et køretøj på dagen. I kuverten finder du også en spisebillet, så du selv kan vælge hvor du vil spise din middagsmad. Spisebilletten giver dig en rabat på 50,- Kr. på en valgfri restaurant, pizzaria, bager, m.m. Der udleveres 1 spisebillet pr. køretøj. Billetten gælder hele lørdag d. 10. august

Alle deltagere får en rabatkupon til adgang på Nordsøen Oceanarium, som man kan besøge efter træffet. Der er åbent til klokken 18.00 lørdag. Kuponen kan også bruges på et senere tidspunkt.

Du er velkommen til at kontakte os, og evt. komme med en kommentar, samt tilmelde dig vores nyhedsbrev så du i god tid får oplysninger om vores kommende træf. Benyt vores kontakt formular til dette.

Du får iøvrigt helt gratis adgang til en exclusiv koncert med Johnny Hansen fra Kandis. Koncerten afholdes klokken 13.00 nedenfor trappen ved havnen. REMA 1000 Hirtshals er sponsor for denne koncert.

På nedenstående link kan du se et lille udsnit af træffet i 2023.

https://www.youtube.com/watch?v=0UGRv7cuqYw

Ovenstående er det foreløbige program, men der sker ændringer undervejs. Når det endelig program er på plads får du naturligvis besked.

 
 

Tourist information

 

299191847_10160266458165953_4868496463233067894_n
298789531_10160266456165953_9074365500123850124_n93255692
Handel&Erhverv-CMYK_ver2
turistlogo